Island 2010

Lørdag 04.09.2010

Vi tog hjemmefra om morgenen, læssede Kenneth af i Skive (han skulle som sædvanligt noget), hvorefter vi tog flyveren fra Karup til København og fra København til Keflavik.

Ankom til Island først på eftermiddagen i regnvejr, så vi så desværre ingenting under indflyvning på grund af skyer. Hentede bagagen og fik udleveret nøglen til Pathfinderen. Nu har vi ferie…

175 km blev det til i dag. Vi forlod Keflavik ad hovedvej 1. Landskabet er lidt specielt her: lava med mos. Efter at have kørt i kø et lille stykke tid valgte vi at tage en lille sidevej, hvilket førte til en grusvej, der snoede sig langs nogle klipper. Vi havde luret på kortet, at der lå en cache herude, så ud over at komme væk fra hovedvejen, var der endnu et formål med at køre denne vej. Her fik vi for første gang et indtryk af de islandske grus/jordveje, som (i de fleste tilfælde) er i bedre stand end navnet antyder. Cachens navn er ”Road to the Blue Mountains” og dette er vejen ud til Bláfjöll, hvor der løbes på ski om vinteren. Det blæser temmelig kraftigt her, så vinterjakkerne findes frem.


Vulkankrateret Kerid

Ude på ringvejen igen har vi retning mod sydøst og undres igen over det lidt golde landskab og de dampskyer, der pludselig ses over de varme kilder, vi passerer. Kort før Selfoss, drejer vi mod nordøst og kommer til vulkankrateret Kerid, hvor vi gør holdt for at besvare nogle spørgsmål til en earthcache. Der står vand i bunden af krateret, som er ret dybt. Videre ad vejen mod nordøst, hvor vi på et tidspunkt får os forvildet ud på en vej, som ikke er på GPS’en. Trods det lykkes det os at finde frem til en cache, som ligger ved en flodbred. Da vi først ledte på den forkerte flodbred, blev det til lidt frisk luft. Det er sundt. Derefter fandt vi vejen til Breitholt, hvor vi indlogerede os på Hotel Gullfoss, som var et hyggeligt lille hotel med omkring 12 værelser. Værtinden var meget flink og gav en ret personlig betjening. Vi fik en god buffet til aftensmad med både fisk og lam og andre gode sager. Desværre var vi alt for trætte til at tage en tur i den ”hot tub” der stod på terassen. Vi faldt let og ubesværet i søvn.

Søndag 05.09.2010


Gullfoss

Første morgen i Island. Vi stod op til et veldækket morgenbord, og efter morgenmaden kørte vi det lille stykke op til Gullfoss vandfaldet. Jo, vi vidste da godt at det kræver en del vand at holde et vandfald kørende, men så meget! Det var et imponerende syn at se så store mængder vand komme væltende først 11 meter ned, og efter et lille stykke 21 meter mere. Det vil sige, at det var kun den øverste del af de sidste 21 meter vi kunne se, for vandet endte i en sprække i klipperne med voldsom buldren, og luften var fyldt af vandpartikler, så sigtbarheden nede i vandfaldet var lig nul. Der var også rejst en mindesten for Sigrid Tomasdottir, som menes at have reddet Gullfoss som naturperle.

 

 


Langjökull

Efter at have gået en tur langs med bulderet, gik vi tilbage til parkeringspladsen og fik øje på en gletcher (Langjökull ) i det fjerne. Ved parkeringspladsen var en stor souvenirbutik/ et cafeteria, hvor vi så på trøjer. Henrik fandt frem til en rigtig flot islandsk trøje/jakke som Aase helt sikkert ikke kunne leve uden. Den opfattelse blev så revideret, da det viste sig at der på mærkesedlen stod ”Made in Latvia”. Dette ændrede vores syn lidt på tøjmærket 66°Nord. Vi havde talt om tidligere at vi så en del lokale gå med dette mærke, og at det nok var Islands svar på svenskernes Fjällraven. Det er det måske også, men vi vil nu vente med at købe…

Videre gik det af vejen mod Geysir og Strokkur. Sidstnævnte kunne vi stå og kigge på i timevis. Et rundt vandhul, hvor det bobler og syder for pludselig at rejse sig i en blå boble, der eksploderer i en kaskade af varmt vand højt op i luften. Så er hullet tomt og fyldes op igen for at stå og samle kræfter til næste eksplosion. Helt fantastisk syn (men dårlig lugt).

Lidt oppe ad en grusvej i nærheden finder vi en lille skov, hvor vi går en tur og finder en bro og en cache. Længere oppe ad samme grusvej er der en lille bitte kirke, som vi desværre ikke kunne komme ind i. I stedet gik vi en lille tur på kirkegården, som er meget anderledes end en dansk kirkegård. Her så Henrik også helt tilfældigt førnævnte Sigrids gravsten.

I Reykholt fik vi frokost (burgere og pommes frites med paprika).


Urridafoss

Så var det tid til lidt geocaching: tre caches i rap. Først en cache ved et stort rødt hus ude på landet. Vi gik i det blødeste mos, og Aase tænkte ”sikke mange juledekorationer, der kan blive…”. Den næste cache blev fundet ved Urridafoss (Laksevandfaldet), hvor der var meget flot. Vi gik en lille tur langs med vandet og der blev taget mere end ét billede her. Den sidste cache i ”serien” blev fundet på en lille afstikker ud til en gammel gård, som man kunne se udefra. Bygningerne var lavet af klippestykker/sten og der var græs på taget. Her så vi nogle får med meget flot pels.

Dernæst kom vi til Hvolsvollur, hvor vi gik på ”Farmers Market”, som viste sig at være et sted, hvor lokale folk solgte uldvarer, smykker og andre hjemmelavede ting. Vi købte ikke noget, men provianterede på tankstationen overfor.

Endnu et vandfald – og endnu en cache: Seljalandfoss, hvor vi kunne gå om bag selve vandfaldet. Det var en ret sjov oplevelse, og der blev fotograferet på livet løs – og Henrik blev lidt fugtig.


Seljalandfoss

Videre østpå begyndte vi at lede efter et overnatningssted. Prøvede et B&B sted, som så hyggeligt ud, men der var ingen hjemme. Ved siden af lå et fint hotel, men Aase var for nærig med både tid og penge, så vi kørte videre.

Dermed nåede vi endnu et par oplevelser inden sengetid: Det første var endnu et vandfald; Skogafoss, hvor vi gik de 377 trin op til toppen og ned igen. Henrik havde ellers i første omgang sagt nej til flere trin/trapper i dag, men han skiftede mening. Dermed kunne vi logge endnu to caches i dag.


Skogafoss

Dagens sidste udflugt var en kæmpe oplevelse. Vi kørte ind ad vej F221 (vejene her på Island har 1, 2 eller 3 cifre – jo flere cifre jo mindre vej – og hvis der så står F foran, så … måske står det for firhjulstræk). Vejen er en jordvej/vulkanaske, som fører gennem et meget goldt område ind til Solheimajökull (en gletschertunge). Vi gik de sidste ca. 500 meter ud til isen gennem et uhyggeligt område, hvor alt var farveløst. Billederne vi tog, ser ud som om de er taget i sort/hvid, men hvis der havde været farver på motiverne, ville de også have været på billederne…

 

 

 

  Fremme ved isen måtte vi undres over farverne, isen er både hvid, sort, grå og grønlig. På tilbagevejen var vi ude og finde en cache her midt i ødemarken.

Så var det blevet tid til at finde et overnatningssted, det blev B&B Solheimajaleiga, hvor vi fik et værelse i gæstehuset. Aftensmaden var en sandwich og en skýr fra tankstationen.

I dag har vi kørt 220 km.

 

Mandag 06.09.2010


Udsigt over Vik

Dagen startede i regnvejr, vi kørte østpå til Vik, Islands sydligst by, som ligger ved Altanterhavet. Her blev der tanket og så blev der shoppet for over 30.000 islandske kroner. Trøjer til os begge to. Et af de mærker, der blev forhandlet her, blev rent faktisk også lavet her (maskinstrik). Der var rigtig mange flotte og spændende ting i butikken. Så kørte vi ned til havet, hvor stranden er helt sort (sort sand) og så Reynisdrangur klipperne. Det stormer ret meget i dag og bølgerne blev presset helt bagover, da der var fralandsvind. Oppe over byen lå kirken og kirkegården, hvorfra man har udsyn over byen, klipperne og havet.


Det var lidt sjovt

Vi besluttede at give vejen til Thors mark en chance, selv om Aase havde nedlagt veto på forhånd, fordi der skulle krydses vandløb. Vi passerede de først 4-5 vandløb uden problemer, men så blev det for dybt, og vi måtte vende om. Her er bare øde og vi vil nærmest kalde det en stenørken. Der skulle tages billeder for at prøve at logge earthcachen ”on the moon” trods det vi ikke nåede helt ud til koordinaterne. I den storm føg asken om ørerne af os, og det var svært at stå fast. Vi følte os ret beskidte efter den tur.

 


Stóri Dimon
Og så kan man ikke engang se toppen

Tilbage til asfaltvejen og små 5 km ud af en anden grusvej med vejarbejde for at gå en tur op på Stóri Dimon, hvorfra der skulle være en helt fantastisk udsigt. Desværre er der kort sigtbarhed i dag, men der ligger en cache på toppen. Trods det, vi kun kan se de nærmeste omgivelser, er her en ret fin udsigt. Og med hensyn til vejret – så blev de nyindkøbte islændertrøjer prøvet af. De er varme.

Aase vil meget gerne prøve at bade i en varm kilde og Henrik vil gerne geocache. Dette kan kombineres ved cachen ”Hot Bathtub” i Hveragerdi. Efter at have kørt så langt som hjulsporene rækker, holder vi en rum tid og overvejer og diskuterer, hvad vi skal. Det regner og der er 3 km tilbage i luftlinie og det ser ud til at være i ret bakket terræn. Slutresultatet bliver, at vi opgiver denne cache for nu.

Til gengæld kan vi parkere lige ved den næste cache, som ligger lige op ad ringvej 1.

Nord for Reykjavik vælger vi at køre gennem tunnelen under Hvalfjordur hvor det pludselig blitzer. Hovsa.

Vi fortsætter vestpå til Akranes, hvor vi finder et par cahces – men ikke finder nogen passende overnatningsmulighed. Vi vælger derfor at fortsætte nordpå til Borgarnes, hvor vi tjekker ind på hotellet og nyder dagens middag (champignonsuppe og stegt torsk).

365 km blev det til i dag.

Tirsdag 07.09.2010

Som sædvanligt ringede vækkeuret første gang kl. 07.15. I dag var det lyst og let skyet udenfor, da gardinerne blev trukket fra. Det var en lidt speciel oplevelse at gå i brusebad i geotermisk opvarmet vand, det lugter af svovl (æggelugt). Dog har det den sidegevinst, at vi mener at have blødere hud.

Vi forlod hotellet og kørte nordøst på mod Vulkankrateret Grábrók, som egentlig er tre kratere. Da vi kom dertil regnede det, hvorfor vi tog en lille tur ”ud på landet” for at finde en cache. Langt om længe fandt vi den rigtige grus/jordvej til cachen, som blev logget samtidigt med at vi smagte lidt på blåbær, og Henrik fandt en lille klippehule. Da vi kom tilbage til Grábrók, var det holdt op med at regne, så vi begav os op ad stien mod toppen. Et lille stykke oppe bliver vi mødt af tre mænd, der er i gang med at udskifte en af trapperne (de havde nok ikke regnet med flere turister i år), men vi fandt en vej op alligevel. Vi gik hele vejen rundt på toppen af krateret, der var godt 400 meter i omkreds. Og en enkelt lavasten blev samlet op og kom med i bilen. Solen kom frem, så regntøjet blev pakket i bilen.

Så var det tiden at dreje mod nord med retning mod Eiriksstadir. En genopførelse af et vikingehus, som det menes at Erik den Røde beboede, da han kom til Island fra Norge og giftede sig med datteren fra den nærliggende gård. Selve huset og den tilhørende café var lukket (sæsonen er ved at være slut), men der var stadig plancher at kigge på. Og så lå der også lige en cache i nærheden.

 

Vejen snoede sig ind imellem ud og ind og op og ned af bjergsider, så man skulle tro vi var i Alperne. Heldigvis har vi lejet en god bil til formålet. Landskabet er helt fantastisk (ordene fantastisk og flot bliver meget flittet brugt på køreturen).

Længere nordpå i Búdardalur indtog vi vores frokost (inspireret af Erik den Røde fik Henrik en vikinge-burger) og provianterede (køb af vand, skyr og chokolade).

Videre nordpå over en lang dæmning op til campingpladsen i Bjarkarlundur, hvor vi strakte ben – og gik en lille tur efter en cache.

Så starter en udfordring: vi løber tør for asfalt; vejen er en grus/jordvej – og den snor sig rundt om klipper og fjorde, så vi for det meste har en klippevæg på den ene side, fjorden på den anden side – mange meter nede – og enten er på vej ind i eller ud af et hårnålesving. Da vi har kørt en trediedel af denne strækning, kommer vi til et skilt med en seng; vi prøver at banke på, men hundene er alene hjemme. Det gør, at vi for første gang på denne tur allerede midt eftermiddag bestiller overnatning pr. telefon. Vi er så heldige, at værtinden på Hotel Gullfoss gav os et kort med overnatningsmuligheder på hele øen, med telefonnumre. Ifølge kortet er der så langt mellem mulighederne, at vi ringer til en gård og reserverer plads.

Videre går det ad grusvejen, som viser os noget af det mest imponerede landskab, vi har set. Klipper og fjorde, blå himmel og høj sol. Så ubeskrivelig flot – det er den anstrengende køretur værd. Så kommer vi igen til asfalt – og endnu et styke med grusvej (denne gang uden de store udfordringer). Det næste stykke er asfalt, og undervejs holder vi ved Brjánslækur og bestiller en færgebillet til i morgen, så er vi fri for at køre det samme stykke tilbage i morgen langs fjordene. Dermed er der allerede planlagt noget til i morgen. Vi skal med færgen kl. 18.00.

Fremme ved Raudsdalur, hvor vi har bestilt overnatning rykker vi ind i et træhus med værelser, køkken og opholdsrum og badefaciliteter. Der kigges billeder, laves nescafé og skrives dagbog. Aftensmaden består af knækbrød til hovedret og Skýr til dessert (Skyr er en form for Kvark med frugt) .

Dagens kilometertal: 320.

Onsdag 08.09.2010

Vågnede op til endnu en dejlig dag på Island. Dagen i dag har været helt anderledes end de forrige dage, idet vi havde et mål (Islands vestligste punkt) og en færgeafgang. Vi tog afsted straks efter morgenmaden og havde sat godt 2 timer af til køreturen på cirka 90 km. Tiden viste sig at passe meget godt, til trods for, at vi noget af tiden kørte oppe i skyerne. Turen mindede meget om bjergkørsel i Alperne – bortset fra, at vi løb tør for asfalt, da der var omkring 60 km tilbage af turen. Ind imellem med klippevæg til den ene side og stejle skrænter ned til den anden side. Og ind i mellem med en sigtbarhed på cirka 2 meter. Af og til brød solen dog igennem og afslørede det mest fantastiske landskab. En lidt anstrengende køretur ud til Latrebjarg, hvor vi forgæves kiggede efter søpapegøjer (det er to uger for sent, fik vi at vide). Der var kun måger på fuglefjeldet, men det er alligevel en stor oplevelse at have været her.

Der var også lige nogle spørgsmål, som skulle besvares her af hensyn til en earthcache. Vi må konstatere, at vi ikke er de eneste turister, der kom langt ud i dag, vi mødte flere biler på vejen. Turen tilbage gik langt lettere, da solen nu havde fået brændt nogle af skyerne af. Et stop i Breidavik med en kop kaffe og et par toasts blev der også tid til. Vi var også omkring Petreksfjordur og ude og lede efter en hest med guide, men der var vist lukket for i år.

Kl. 18.00 tog vi med færgen fra Brjánslækur til Stykkishólmur, hvor vi nu har indlogeret os på et fint hotel – lidt ved en misforståelse, idet hytte-mutter i morges sagde, at der kun var ét hotel her i byen, men det vrimler jo med senge.

Færgeturen bød desværre ikke på specielt godt vejr – og vi så ingen sæler på klippeøerne. Til gengæld fik Henrik sig en snak med nogle amerikanske turister omkring et spørgsmål til en cache; og vi fik aftensmad, toast med bacon og spejlæg + kartoffelkager.

Selv om vi først lagde til land kl. 21.00 kunne vi staks se, at byen her er meget forskellig fra den landsdel, vi kommer fra. Husene her er pæne og velholdte – og bygget af træ. Glæder mig til at se nærmere på byen i morgen.

Dagens køretur har ”kun” været på 225 km + 3 timer med færge – men hvilke kilometer… Intet under at chauførren har puttet sig godt ned under dynen og lukket øjnene.

Torsdag 09.09.2010

Startede med en god solid morgenmad, hvorefter dagens geocaching-tur rundt på Snæfellsnæs startede.

Den første cache blev fundt ved et sømærke, ikke langt fra det sted, hvor vi kom i land med færgen i aftes. Så gik det videre til Helgafell, hvor vi travede op til toppen, hvor der stod en stenmur.

Det siges, at hvis man kan nå toppen uden at se sig tilbage over skulderen, vil man opnå lykke. Vi må så se, om det ændrer noget…

Vi kunne høre en flok gæs herfra. Det er overskyet, men solen titter frem ind i mellem.

Vi finder et sted, hvor vi skulle kunne få en ridetur, men det viser sig at hestene er syge. Vi bliver henvist til et andet sted, men her kan det ikke lade sig gøre, at få en ridetur før kl. 16.00, når hesten (eller er det guiden) kommer hjem fra skole.

Vi dropper det for nu og kører vidre til vestenden af halvøen, hvor vi kan se Snæfellsjökull gletcheren. Vi kommer ud til cachen ”rejsen til jordens indre”, hvor der er de mest forrevne og forkrøblede lavaformationer at se på. Vi gik ned til stranden, som består af sorte lavasten, som er poleret helt runde, blanke og glatte af havet. Aase måtte bare have en håndfuld med hjem. Asta ville have elsket at gå her og kigge på stenene.

Bagefter kørte vi ud til et gammelt fiskerhus, som var forladt. Omkring 15.00 spiste vi de sidste stykker knækbrød og fandt en mikrocache i et kirkedige (føles næsten som hjemme).

Vi finder en smal, stejl jordvej, som ifølge kortet skulle føre os meget tæt på gletcheren. Efter 5 km opad ser det ikke ud til, at vi kommer tættere på, så vi står ud af bilen lidt, inden vi vender om og kører 5 km nedad igen.

Som vejrudsigten havde forudsagt, begyndte det at regne over middag. Derfor opgav vi at gå 3 km til Eldborg som er et vulkankrater. I stedet kørte vi til Borgarnes og fik aftensmad på et cafeteria, hvorefter vi smuttede gennem den 6 km lange tunnel under Hvalfjordur. På sydsiden prøvede vi ”sidste chance” for en hest, men på Kidafell var der ingen hjemme.

I stedet vælger vi at gå en lille tur op mod Thverfellshorn, hvor der ligger en cache ikke så langt væk. Den fandt vi, men sprang over den, der ligger 2 timers vandring (og 600 meter højere) derfra.

Dagens sidste cache var en regulær størrelse, som vi fandt tæt på en golfbane. Her blev der plads til de coins, vi havde taget med herop.

Da klokken nu er blevet 20.00 beslutter vi os for, at det er tid til at finde et overnatningssted. Vi taster en adresse på et B&B sted ind i GPS’en, men da vi kommer frem, er der lukket (kun åbent om sommeren siger de – selv om der står noget andet i den brochure, vi har). Heldigvis kan hun henvise til et andet sted, som viser sig at være et hyggeligt hotel med den mest fantastiske udsigt. Guesthouse Kriunes som ligger ved søen Ellidavatn. Deres motto er ”a country hideaway in the Reykjavik City Area” – og det beskriver ganske fint, hvad vi tænkte, da vi så stedet.

375 km og 7 caches blev det til i dag.

Skriv et svar