Schweiz 2016

schweiz1
Fredag 22.07.2016
Da Aase kom hjem fra arbejde, gik det stærkt med at få gjort det sidste klart og sagt farvel til familien Rudolf, som bor på Bakkegården, mens vi er på ferie. Fabian og Peter sad på terrassen og slappede af, mens Barbara plukkede ribs i frugthaven. Vi kørte hjemmefra kl. 16.00 med en kande kaffe og masser af eventyrlyst.
Lidt før 19.00 trillede vi ind på campingpladsen i Kollund, hvor vi fik et hyggeligt aftensmåltid sammen med Kenneth, Stine, Thomas og Hanne (samt Louise fra campingpladsen). Omkring kl. 21.00 var Kenneth og Stine samt deres ting pakket i bilen og turen gik videre mod Hamburg – Hannover – Kassel – Stuttgart. Vi kørte hele natten med Henrik og Kenneth som chauffører.

Lørdag 23.07.2016
Køreturen fortsatte hele natten og hen mod morgen var der stemning for noget at spise. Vi gjorde holdt et sted (Sulz-Vöhringen) og fik et godt morgenmåltid med brasede kartofler til nogen og omelet til andre. Turen fortsatte via Schaffhausen, Winterthur og vi ankom i Ebnat-Kappel omkring kl. 10.00.

Husets ældste datter Melanie havde arrangeret en fin velkomst til os med ost, cider, chokolade og marmelade...

Husets ældste datter Melanie havde arrangeret en fin velkomst til os med ost, cider, chokolade og marmelade…

Vi var spændte på at se huset, som Barbara havde beskrevet som et ret lille hus. Vi blev positivt overrasket. Det er slet ikke så lille et hus, men grundplanen er naturligvis lille, når der er tale om 4 etager.
Henrik fik en lur på sofaen, men vi andre gik til købmand for at købe ind til frokost, aftensmad samt hele søndagen, hvor butikkerne har lukket. Efter frokost kom Melanie & Silvan for at høre om alt var okay – og Melanie viste os hvordan vaskemaskine, opvaskemaskine og den slags fungerer. Samtidigt tilbød de at tage os med på søndagsudflugt dagen efter. Vi tog imod med glæde.
Henrik og Aase gik en lille tur med GPS’en for at finde Peters cache ”Libelle”, som heldigvis var nem at finde. Vi fik en let start på 2016 i geocaching-henseende (vi har fundet 13 caches de sidste 2½ år, så vi er noget ude af træning).
Kenneth & Stine lavede aftensmad, vi fik hjemmelavet spätzli og sammenkogt med kød, løg og gulerødder.
Hen på aftenen kom Henrik og Kenneth i tanke om, at de ville cykle en tur op til en lille sø, vi havde hørt om. Op ad stejle bakker – og den forkerte vej et par gange, inden de kom til det rigtige sted. Her ligger også Sinnepark, som vi har set reklame for.

Et lille vandfald ved Sinnepark

Et lille vandfald ved Sinnepark

Der var bred enighed om at gå tidligt til køjs og jeg fornemmer, at alle sov som en sten i ca. 11 timer inden vækkeuret ringede igen.

Søndag 24.07.2016
Fordi vi havde aftalt at mødes med Melani og Silvan kl. 10.00, stod vi op omkring kl. 8. Vi startede på morgenmaden med brød, ost og marmelade, men pludselig erklærede Henrik, at han ville have ”fletningsbrød”, så han og Stine gik til bageren.
Da klokken var 10, havde vi fået ryddet af bordet, pakket rygsække og fundet vandrestøvlerne frem.

IMG_3059 (2)
Søndagsudflugten gik til Wolzenalp, hvor Melanie underviser børnene i skiklubben om vinteren. Vi tog stoleliften op og gik en lille rundtur på et moseområde. Derefter besluttede vi os for at trave en tur inden frokost. Melani og Silvan viste vej og det gik fint (altså bortset fra, at Aase ikke kunne følge med) lige indtil vi stod ved en bondegård og stien ikke gik længere.

Så var stien ikke længere...

Så var stien ikke længere…

Kortet blev studeret indgående, men stien fandtes kun på kortet – ikke i virkeligheden. De to schweizere foreslog, at vi blot fulgte pisten et stykke ned – den rute kunne de finde selv om der ingen sne er. Efter et stykke ”off road” i sumpet og ujævnt terræn kom vi tilbage til stien og ned til restauranten, hvor vi fik frokost. Der sidder man ude på terrassen oppe i alperne og har den mest fantastiske udsigt samtidigt med, at man nyder lokale specialiteter som bratwurst, spätzli med bacon eller rösti med ost.

Melanie, Silvan og Henriks nye favoritdrik.

Melanie og  Silvan, samt Henriks nye favoritdrik.

 

Efter maden som blev fulgt af ”Saft vom Fass” og Rivella samt masser af hyggelig snak, besluttede vi os for at gå ned til bilerne fremfor at tage stoleliften igen. Det havde nogen af os nok fortrudt en anelse – allerede inden vi nåede parkeringspladsen… Ømme ben (- og arme) var resultatet, men vi har haft en fantastisk dag.
De sene eftermiddagstimer blev brugt på at slappe af og læse lidt – måske en lur. Aftensmaden bestod af brød og ost samt resterne fra lørdag.

 

Mandag 25.07.2016
Appenzell har – lige siden det blev besluttet, at vi skulle til Schweiz igen – stået på Henriks lister over steder, vi skulle se. Så dagens udflugt gik til Appenzell. Efter vejledning fra Silvan valgte vi at køre den lidt kønnere vej over Schwägalp bjergpasset. Da vi ankom til byen fik vi parkeret, en venlig politibetjent forespurgte venligt og serviceminded, om vi havde styr på p-skive og at vi kun måtte holde der i 1½ time. Vi gik en lille rundtur i byen og så på butikker og flotte bygninger.

Mandag er åbenbart en stille dag, hvor butikkerne enten har lukket eller åbner sent – souvenirbutikkerne undtaget. Der var mange fine ting at se på, men der blev ikke købt noget.

 

 

WP_20160725_11_14_10_Pro

WP_20160725_10_42_59_ProEfter tur på turistkontoret flyttede vi bilen til langtidsparkering og tog endnu en runde i byen inden vi fik frokost på en fortovsrestaurant.

 

 

 

 

WP_20160725_13_16_44_ProHenrik valgte en Appenzeller Teller med masser af kød og lidt ost, vi andre prøvede Appenzeller Käse-Zwiebelfladen, som Melanie havde fortalt om, som en helt speciel ting fra Appenzell.
Kenneth havde fundet en brochure over et besøgsmejeri, hvor vi kunne se, hvordan Appenzeller osten bliver fremstillet. Det skulle ligge i en landsby, som hedder Stein (dem er der mange af, så det varede lidt inden vi fik GPS’en indstillet på det rigtige sted. Men da vi kom dertil var der ingen tvivl. Det var en større turistattraktion. Vi gik rundt på besøgsmejeriet og så en del af processen ved fremstilling af osten. Blandt andet var vi heldige at kunne stå og se på at ostekarret blev fyldt med ostemasse. Man kunne også se ostene blive vendt og penslet med den hemmelige krydderlage. Det var faktisk ret interessant og der var både billeder og tekst til at forklare mange detaljer.

 

WP_20160725_14_11_24_Pro WP_20160725_14_16_57_ProSammen med besøgsmejeriet var der naturligvis også en butik, som sælger ost og souvenirs. Hylderne blev tjekket grundigt – både dem med knive, raclette, bøger og krus m.v. – og dem med de lækre kølevarer. Vi købte en klar-til-brug-blanding til ostefondue og et stort stykke Appenzeller Surcouix (efter prøvesmagning og familie-afstemning).
På turen tilbage holdt vi udkig efter et ”Alpschaukäserei” som skulle ligge i Schwägalp (mere adresse var ikke angivet). Enten kom vi ikke forbi – eller også har vi overset det på grund af alt det andet (= naturen), som vi skulle holde øje med.
Til aftensmad havde vi besluttet os for at prøve at lave ostefondue ude på terrassen hos Barbara og Peter. Det var hyggeligt, men ligger tungt i maven.
I morgen skal vi op og se en rigtig alpehytte, hvor alpebonden bor om sommeren med sine køer. Det har Barbara og Melanie arrangeret – det bliver så spændende.

 

 

 

Tirsdag 26.07.2016
I dag bliver en spændende dag. Vi skal mødes med Melanie kl. 09.00 og så skal vi se en rigtig alpehytte, helt deroppe, hvor vejen for længst er blevet til en sti og hvor køerne går med klokke.

Vi venter i Stein

Vi venter i Stein

Vi kørte til Stein, hvor vi mødtes med en sød dame (hendes navn kan vi desværre ikke komme i tanke om), Andy og tre unge mennesker, som ville følges med os op til Rolands alpehytte. Vi kørte i bilerne et godt stykke ud af Chopfstrasse ved Alt St. Johann, og parkerede der hvor vejen bliver til en privatvej, hvor vi ikke må køre. Så resten af turen foregik til fods. Flokken travede afsted og vores nye guide og hendes mand fortalte rigtigt meget om Roland og hans alpehytte, om naturen og de planter, vi passerer på stien. Det bliver snakket og peget, spurgt og fortalt på den 4,5 km lange travetur. IMG_3107Der er masser af køer med klokker og naturen er så imponerende flot. Tempoet er pænt, men på grund af de vandrestave, Melanie havde lånt mig, gik det bedre med at følge trop i dag. Højdeforskellen i løbet af traveturen var omkring 600 meter. Alpehytten Hoor ligger i 1560 meters højde.
Da vi nåede frem til alpehytten, mødte vi alpebonden Roland, som er en meget venlig og imødekommende mand. Roland bor på alpen i 8 uger hver sommer, det har han gjort siden han var 4 år. Kort tid efter, at vi er ankommet ankom hans datter Manuella med sine 4 børn og deres barnepige. De havde taget turen i bil; nogle af køerne tilhører hendes familie, så de har lov til at køre på vejen. Børnene løb rundt i deres små vandrestøvler og legede (undtagen mindste mand, som endnu ikke kan gå).
Så fik vi fire danskere en guidet tur på gården, hvor Roland fortalte om bedriften og hvordan organiseringen og afregningen for naturplejen i alperne administreres. Man har et vist antal dyreenheder, som man må tage med på alpen. Roland har vist nok 26 køer med på alpen i år, hvoraf ca. 10 er hans datters og svigersøns. Det var meget spændende og alpebonden har rigtig meget at fortælle. Det hele foregår på tysk og vi har svært ved at få det hele med, men det lyser ud af ham, at han er meget stolt af alpehytten og det at være alpebonde.

IMG_3097 Han viser os, hvor han opbevarer mælken og laver smør og ost (Bloderkäse) hver eneste dag. Den friske ost sælges, og er der overskud lagres det på loftet til senere salg (som lagret ost). På et dansk husmandssted ville man kalde det høloftet, men her bruges hø kun i IMG_3099nødstilfælde, derfor ligger der kun ganske lidt hø. Til gengæld tørres her brændenælder, som bruges som homøopatiske midler til dyrene. Her bruges absolut ingen antibiotika og helst heller ingen dyrlæge. Roland kender hver eneste ko – og hver en klokke. Klovene IMG_3101bliver tjekket dagligt, når dyrene kommer for at få drikkevand – eller blive malket. Hver eftermiddag/aften skal alle køerne hentes og malkes. Det kan tage lang tid for bonden at hente sine køer fra det store alpeområde, hvor de forskellige bønders køer går i mellem hinanden.
På loftet er der gynger, der hænger i hanebåndene – til stor glæde for børnebørnene – og før dem for Rolands egne børn.
Der var arrangeret frokost for hele flokken. Melanie grillede pølser og der var brød og grøntsager samt helt frisk ost. Sikke en åben familie, som tog sig kærligt af os, viste alt frem og fortalte begejstret om det hele. De var så stolte over at vise deres sommer-verden frem.

IMG_3093Pludselig kommer fire vandrere forbi og bliver budt på kaffe og kage. Kenneth, Stine og Henrik gik med Andy og de unge schweizere til Schlofstein i 1600 meters højde, mens Aase blev og snakkede med Manuella.
Derefter gik turen ned igen – denne gang var Melanie alene om at guide os tilbage, da de andre tog en anden (stejlere?) vej ned. Vi havde en hyggelig travetur og vinkede til Manuella, da hun måtte ud på vejen og jage en ged væk, så hun kunne køre forbi. Snakken om alt det spændende, vi havde oplevet fortsatte både på traveturen og på køreturen tilbage til Ebnat-Kappel.
Efterfølgende har vi fundet en avisartikel fra 2012 på internettet; den handler om Roland og livet som alpebonde. Det er ret interessant og supplerer vore oplevelser fra dagen i dag.

Onsdag 27.07.2016
Efter gårsdagens tur har vi brug for en lidt stille dag til at lagre alle indtrykkene fra udflugten op til Hoor. Dagen blev brugt på små gåture i Ebnat-Kappel og afslapning. Aase og Henrik tog en lille udflugt for sig selv (vi ville købe en fødselsdagsgave til Kenneth, men det gik ikke efter planen). Vi læste og spillede spil – både hver for sig på telefon og computer og i fællesskab med Ligretto. Der var tordenvejr og en del regnbyger, men der er dejligt på den overdækkede terrasse.

Torsdag 28.07.2016
I dag er det Kenneths fødselsdag. Da vi andre står op er Kenneth i gang med at bage pandekager til morgenmad. Det burde vel være én af os andre, der gjorde det, men nu nyder han at stå i køkkenet og holde øje med både panden og computerskærmen (han ser en serie imens). Melanie kommer forbi for at ønske ham tillykke og hun har et fad jordbær-tiramisu med. Efter den lækre morgenmad tager Melanie hjem igen og vi andre gør klar til dagens udflugt, som går til Liechtenstein.
WP_20160728_12_37_13_ProEn flot køretur langs Rhinen og op og ned ad bjergveje fører os frem til Malbun, hvor vi får frokost på Restaurant Galina. Vi bestiller en burger og bliver positivt overraskede, da maden kommer. En lækker burger i et solidt brød og en portion pommes frittes, der kan mætte os alle. Det tager lang tid at spise frokost – både fordi der er så meget mad, men også fordi udsigten til bjergene skal nydes i fulde drag. Da vi har spist går vi en lille tur rundt i området. Der er en fin legeplads, et lille kapel og en souvenirbutik, der skal tjekkes ud. Aase får købt et par vandrestave. Lidt i tre skal vi være tilbage på restauranten for at se falkeshowet. Vi bestiller kaffe og varm chokolade og sætter os godt tilrette og venter på falkoneren og hans fugle.
IMG_3217 (2)Vi bliver ikke skuffede. Showet er interessant og han har mange forskellige fugle med. Alt foregår på tysk, men vi får i fællesskab fat i en del af det. Der var blandt andet en hornugle, verdens dyreste falk (ejet af en inder), en kulsort ravn, en høg (måske) og sluttelig en kongeørn. Kenneth får en handske på da den ene af de almindelige rovfugle vises frem. Den har kun været i træning hos falkoneren i to uger og er ikke tryg ved situationen, så den lander ikke gerne på Kenneths arm. Senere får han lov til at holde den 9 kg tunge kongeørn på sin venstre arm. Sikke en fødselsdagsoplevelse.
Efter showet kører vi hjemad, men gør ganske snart et stop for at finde en geocache (vi har aldrig fundet en geocache i Lichtenstein før, så den skal med i statistikken). Efter forslag fra Melanie kører vi syd om søen Walensee og kan nu se de 7 tinder fra den anden side. Vi holder en kort pause ved søen, hvor de tre af os køler fødderne af i meget koldt vand, mens den fjerde tænder piben. Vi kommer gennem en række tunneller hjem til sen aftensmad, tiramisu og kagemand – samt et spil Ligretto.

Fredag 29.07.2016
Igen en pragtfuld morgen med solskin og stille vejr.
Der var lidt stille i huset fra morgenstunden af, så Henrik, der for en gangs skyld var første mand oppe, snuppede en cykel og tog på en lille geocaching-tur mod Hüsliberg, som ligger lige bag byen og huset, som vi bor i.
Det skulle vise sig at blive lidt af en udfordring. Ganske vist en kort tur på kun godt 3 km, men turen op var virkelig op! Sundby bakke på Mors er piece of cake ved siden af.
1,4 kilometer, hvor det ikke på noget tidspunkt går bare tilnærmelsesvis ligeud, er hårdt for et par utrænede, danske ben. Men hold da lige op, hvor kom jeg hurtigt hjem!

Friske mennesker på kanotur op ad floden Thur

Friske mennesker på kanotur op ad floden Thur

Efter en gang sen morgenmad tog vi en tur til den nærliggende by Liechtensteig, hvorfra vi gik til vandfaldet Äuslischlucht. Terrænet omkring vandfaldet var en del udfordrende, men en pragtfuld tur.IMG_3278 IMG_3285

Fra vandfaldet gik vi en rundtur i området over Liechtensteig, hvor vi fandt fire caches.
IMG_3314Da vi kom tilbage til området omkring vandfaldet, var Stine hurtig til at finde et egnet sted for badning, og ligeså hurtig til at komme i badetøjet og i vandet. Kenneth nøjedes med at soppe (hvordan kan man få våde shorts af at soppe???)

På vej hjem shoppede vi lidt i Coop, hvorefter den stod på afslapning. Dog ikke mere end at Stine og Kenneth lige tjekkede det lokale friluftsbad ud.

.

.

.

 

Lørdag 30.07.2016
Melanie agerede vejrprofet, og spåede perfekt, næsten skyfrit, vejr i dag. Hun mente at det skulle udnyttes med en tur til Chäserrugg, som er den østligste af de 7 alpetoppe, som tilsammen danner bjergkæden Churfirsten, som adskiller kantonerne Toggenburg og Sarganserland.

DSC01789Vi startede ud klokken 8:00 med at køre til Alt St. Johann (900m), hvor vi købte dagskort til liftene i området. Herefter tog vi med stolelift til Sellamatt (1390m), hvor vi gik ca. 3,5 km på Klangweg til Iltios (1350m). Klangweg er en rute, hvor der er placeret forskelligt ”legetøj” som kan fremstille lyde. Vi prøvede bl.a. at banke på nogle store rør, som så gav nogle lyde og vibrationer som skulle kunne mærkes af døve. Dette kunne vi af gode grunde ikke kontrollere, men det var ganske interessant.

IMG_3362Fra Iltios tog vi med svævebane til Chäserrugg (2262m), hvor vi gik en dejlig rundtur på ca. 3 km, hvor der var en fantastisk variation af blomster. Adskillige steder var der standere med oplysninger om de enkelte planter.
Herefter gik de fire unge (Melanie, Silvan, Stine & Kenneth) til Hinterrugg (2306m), mens vi to lidt ældre sad og nød den fantastiske udsigt over sneklædte bjergtinder.
Da de unge kom retur, fik vi frokost på terrassen på restauranten som ligger på toppen af Chäserrugg. Restauranten er en forholdsvis ny bygning som er opført næsten udelukkende af træ. Ganske imponerende.IMG_3425
Efter frokosten tog vi svævebanen retur til Iltios, og videre ned herfra med ”bergbahn” (nærmest en togvogn på skinner, som trækkes op og ned af bjergsiden) ned til Unterwasser (910m), hvor vi efter en kort gåtur kom til vandfaldet Thurfälle, som var ganske imponerende.
Herfra gik vi langs med floden tilbage til Alt St. Johann, hvor vi trætte og mættede af oplevelser tog afsked med Melanie & Silvan.
Herefter gik det hjemad til Churfirstenstrasse, hvor vi brugte resten af dagen på afslapning.

Melanies vejrprofeti gik i opfyldelse. Det var virkelig perfekt vejr til turen i dag, med 29 grader ”nede” og måske det halve oppe på toppen.

 

Søndag 31.07.2016

Kenneth stod for hjemmebag til morgenkaffe – det traditionelle schweiziske fletningsbrød. Det var så lækkert med nybagt, vellykket brød. Vi var alle lidt trætte efter gårsdagens tur til toppen og det varme vejr, så dagen blev mest at alt brugt til afslapning. Der blev læst bøger, set film og spillet spil. Aase & Henrik gik en tur op ad Hüslibergstrasse (det går altså opad) for at finde et par caches (udlagt af pefaja). Vi fandt 2 ud af 3 – og den tredje er sikkert væk, da Peter bekræftede, at vi har ledt det rigtige sted. Senere på dagen faldt der igen lidt regn, hvorfor vi besluttede os for at spise indendørs. Det afgjorde menuen – 1. august pølserne blev serveret med kogte kartofler og et grøntsags/frugtfad.

 

 

Mandag 01.08.2016

Vi havde planlagt at gå en tur op til Sinnepark. Vejret så fint ud, så vi begav os på vej med den håndholdte GPS fremme. En cache på togstationen blev WP_20160801_12_19_00_Pro (2)fundet af en kvik Kenneth. Videre gik vi frem til grillpladsen ved Sinne Park. Her er startkoordinaterne til en multicache, som skulle være ret god. Vi ledte i meget lang tid efter en mikro-beholder med angivelse af slutkoordinaterne. Desværre uden held. Hele cachebeskrivelsen, hints m.v. er på tysk, og vi diskuterede flere gange, hvad hintet kunne betyde. Til slut opgav vi og gik rundt på ruten i Sinne Park. Det er et hyggeligt område med forskellige ting, man kan prøve (kuglebanen var et hit). Da vi havde været rundt, fik Henrik svar fra Melanie, at vi skulle kigge efter en kunstig grankogle eller noget i den stil. Vi gik derfor tilbage til udgangspunktet og i det samme ankom Melanie, som ville hjælpe med at lede. Det viste sig, at der var blevet fældet nogle træer, siden hun havde fundet cachen sammen med Peter, derfor er multien tilsyneladende lavet om. Vi opgav og begav os tilbage mod Ebnat-Kappel, hvor vi ville kigge efter endnu en cache. Ved broen tror vi nok, at vi fandt gemmestedet – men ingen cache. Uvist af hvilken årsag droppede vi ind på en café og fik kaffe og kage – og derfor blev det småt med frokost, da vi efterfølgende landede hjemme i familien Rudolfs hus.

Feriestemningen har lagt sig over os, vi tog sol, læste og slappede af om eftermiddagen.

I anledning af 1. august fik vi raclette på Skyumgård manér på terrassen. Det vil sige kogte kartofler, ost med forskellige krydderier smeltet på de små pander og så serveret med et grøntsagsfad, rysteribs fra Barbaras have samt skive af de sidste pølser fra i går. Det var hyggeligt at sidde og lytte til byens lyde blandet med ko klokkerne fra alpesiderne. Da mørket faldt på startede fyrværkeriet så småt. Mellem 22.00 og 23.30 var det på sit højeste og vi stod på tagterrassen og betragtede det, inden vi gik i seng.

 

 

Tirsdag 02.08.2016

I dag havde vi planlagt en lidt længere udflugt. Egentlig var anledningen, at Jakob har glemt en jakke på sin fars fætters gård ”Aeppli” i Wädenswil. Hvis der var anledning til det, kunne vi jo hente den… Vi fik en aftale i stand, selv om Martins fætter og kone ikke var hjemme, men det var fætterens mor, som også bor på gården. Da vi efter en times køretur gennem mere af det flotte schweiziske landskab med udsigt til blandt andet Zürichsee ankom vi til gården. Den ældre dame tog hjerteligt i mod os og vi snakkede en stund med hende, inden vi drog videre. Hun trakterede os med et par kilo blommer, vi skulle have med på den videre tur.

IMG_3474Derefter drog vi videre ad smalle bjergveje gennem skovområde til Höllgrotten i nærheden af Baar. Det var en af de to seværdigheder, Aase havde googlet sig til, inden vi drog afsted. Vi kunne jo ligeså godt gøre en tur ud af det. Længe var vi i tvivl – eller nærmere overbevist om – at vi var på vej det forkerte sted hen, men det viste sig at være rigtigt nok. Langt derude i skoven fandt vi Höllgrotten. Der er tale om en række sammenhængende drypstenshuler, som man kan gå en forholdsvis lang tur rundt i (det tager nok en lille times tid). I modsætning til de fleste andre drypstenshuler, som er dannet over millioner af år, er disse huler dannet i løbet af kun 3.000 år. Kalkholdigt kildevand har gennem disse år aflejret kulsur kalk på gardiner af rødder og mos og derved blev disse forkalket og voksede som forsteninger. Den første grotte blev opdaget i 1863. I 1885 blev den underjordiske sø drænet og grotten blev offentlig tilgængelig allerede fra 1887. I 1892 og 1902 blev der opdaget yderligere grotter, som i 1917 blev forbundet med tunneller. Hulerne er nu forsynet med LED lys, som gør, at man ser de mange nuancer i form og farve i både vægge, lofter og små søer. Det var en helt fantastisk naturoplevelse!

WP_20160802_12_58_22_Pro (2)Opsat på flere naturoplevelser kørte vi videre til den anden seværdighed, vi havde googlet os frem til. Wildnispark Langenberg – en dyrepark, hvor de reklamerede med, at man kunne se både bjørne, los og ulve. Bjørnene så vi intet til, los og vildkat heller ikke. Der var ikke længere vildsvin i parken, men det lykkedes os at se både ulve, dådyr, stenbuk, elge og europæisk bison på vores rundtur i en del af den store park. Skiltning brugte man ikke, så det var ind imellem svært at gætte, hvilke dyr, man skulle kigge efter. Vi var naturligvis lidt ærgerlige over, at det var så svært at få et glimt af de vilde dyr, men samtidigt kunne vi glæde os over, at de havde store anlæg med naturlige forhold. Den positive del af oplevelsen var, at vi fik stenbukkene at se. Efter denne lidt blandede oplevelse kørte vi tilbage til Toggenburg – enige om, at det trods alt havde været endnu en vellykket udflugt.

 

 

Onsdag 03.08.2016

Dagens program var rigtig turistpræget: endnu en udflugt til Appenzell, hvor den stod på shopping. Melanie tog med os på udflugten, hun kunne ikke huske at have været i Appenzell på en hverdag. I dag var (næsten) alle butikkerne åbne. Stine ville gerne købe en schweizerkniv til sin lillebror – og Kenneth ville kigge på raclette til fyrfadslys. Aase ville bare gerne se alle de fine ting endnu engang (og flere af dem). Det var der god lejlighed til, og jeg tænker, at vi har været i de fleste af byens souvenirbutikker. Efter mange grundige overvejelser blev der handlet, det vi skulle have. Endnu engang fik vi frokost på udendørsarealet ved den samme restaurant som mandag i sidste uge. Bortset fra Henrik bestilte vi dog en anden ret end i sidste uge. Variation er godt – forsat med Appenzeller ost naturligvis…

WP_20160803_15_32_52_ProEfterfølgende tog vi til Stein, hvor besøgsmejeriet ligger. Ved siden af er et museum med udstilling af tøj, broderi, broderimaskiner (hvoraf vi fik en demonstration af den ene) samt eksempler på hvordan de gamle huse var indrettet. På en anden etage viste man redskaber til fremstilling af ost og smør samt beskrivelse af alpebondens arbejde. Der var også et lille arbejdende værksted, hvor der blev fremstillet ost på den gamle måde. Der hugges brænde og laves ost. Vi fik lov til at se ostemassen blive fyldt i forme samt at kigge ind på ostelageret (”kælderen”).

På den sidste etage var der udstillinger med malerier, malede møbler og udskårne træfigurer fra forskellige tidsperioder.

Det var en dejlig udflugt i skønt sommervejr (28oC) og vi var trætte, da vi kørte tilbage til Ebnat-Kappel.

Godt man kan sidde i en liggestol på terrassen og nyde solen, lukke øjnene og høre kobjælderne blande sig med byens lyde.

 

Torsdag 04.08.2016

Dagen var afsat til oprydning og rengøring, afslapning og gåtur samt forberedelse af afskedsmiddag for Melanie og Silvan. Det var varmt og solrigt, så efter oprydning, tøjvask og rengøring blev traveturen fravalgt til fordel for at sidde i en liggestol på terrassen og læse. Til aftensmad havde vi forsøgt at lave et måltid dansk mad: kogte kartofler, gulerodssalat og frikadeller. Det blev ikke verdens mest vellykkede frikadeller, men vore gæster tog godt for sig alligevel. Vi sad på terrassen og spiste lige indtil himlen åbnede sine sluser og det piskede ned.

Fredag 05.08.2016

Efter morgenmad og opvask vendte vi lige forbi Coop for at bruge de sidste kontanter (der blev købt mest ost). Så gik turen nordpå og desværre røg vi ind i en masse motorvejskø. Først omkring halv syv kunne vi dreje ind til vort bestemmelsessted Bockenheim i Tyskland, hvor vi skulle mødes med familien Rudolf. De ankom cirka 15 minutter før os. Efter indtjekning mødtes vi til schnitzler, fadøl og udveksling af ferie-historier. Nøglerne blev byttet igen og vi hyggede os.

Lørdag 06.08.2016

Efter en fælles morgenmad (vi var de eneste gæster på hotellet), sagde vi farvel til familien Rudolf og drog videre nordpå. Endnu en dag med lange køer på motorvejen ventede os. Midt på eftermiddagen krydsede vi grænsen til Danmark og kunne gøre et hvil på Kolund Camping, hvor der var frokost/eftermiddagskaffe hos Stines familien, inden vi to halvgamle trillede helt til Thy. Bilen blev ikke tømt før søndag…